Om

Adamas-skiltet
I min barndom i halvfjerdserne havde mine forældre en tobaksforretning ved Halmtorvet, et farverigt kvarter med ludere og andre skæve eksistenser, men også mange ganske almindelige mennesker.

Da mine forældre havde solgt forretningen i 1977, blev der året efter afholdt en kælderrydning. Her fandt en af mine kammerater, som boede i ejendommen, fire emaljeskilte, der var blevet smidt ud i gården sammen med gammelt ragelse.

De fire skilte reklamerede for Carlsberg, Tuborg, Reckitt’s Poseblåt og Adamas Cigarettes. Jeg var enormt misundelig, især over det sidstnævnte skilt.

Min kammerat viste mig, hvor han havde fundet skiltene, og jeg husker tydeligt, at der lå blå emaljestumper fra Adamas-skiltet, som bare var blevet kylet ud i gården.

Jeg fik aldrig fat i skiltene, men det blev starten på en passion, der har varet lige siden.

Skilt fra Bryggeriet Odense
De første skilte købte jeg på loppetorvet på Israels Plads, og dengang var de ikke særligt dyre.
Mit første rigtige motivskilt var emaljeskiltet for Bryggeriet Odense, som ses på væggen ovenfor. Det købte jeg i Kramboden i Politiken for 85 kr.

Brassoskilt fra 1910
Dengang kunne man stadig finde skilte ude på landet og ved de mange nedrivninger, særligt på Nørrebro.

Her står jeg med et Brassoskilt fra omkring 1910. Det fandt jeg – overmalet – ved en total nedrivning af hele gaden “Paa Blegdammen”, som lå overfor Rigshospitalet. En vanvittig totalsanering af en hel gade. Jeg bar skiltet fra Nørrebro hjem til Vesterbro og afsyrede det. I dag befinder det sig på Københavns Museum.
Her står jeg med et Brassoskilt efter totalsanering af en hel gade på Nørrebro.
Jeg bar skiltet hjem fra Nørrebro til Vesterbro og afsyrede det, hvilket et emaljeskilt godt kan tåle. I dag befinder skiltet sig på Københavns Museum.

Stadig muligt at finde skilte?
Det er stadig muligt at gøre skiltefund, men i dag er der i højere grad tale om at skaffe sig tingene via andre samlere end selv at finde dem på de oprindelige ophængningssteder.

Min egen samling har været forholdsvis stor engang, men i dag er den begrænset, og jeg samler stort set kun udvalgte hvælvede købmandsskilte i fin stand. Ikke nødvendigvis sjældne skilte, men klassiskte skilte fra emaljeskiltenes guldalder fra omkring 1930.

Jeg forfiner samlingen, og det er ikke ensbetydende med, at den vokser, tværtimod. Efter at jeg har samlet på emaljeskilte i mere end tredive år, ved jeg, præcis hvad jeg gerne vil have, og det er lykkedes mig at erhverve en del af de skilte.